THE COMMITMENTS
Nykat produktion
Bag om scenen
Her er en lille video der giver et lille indtryk af, hvor dan fællesskabet og stemningen har været under diverse øveweekends og almindelige øvedage.
Interviews mm
Bjerge af pizzabakker og kaffekopper
af Linda Mylius Nielsen
Der bliver knoklet, grinet og hygget til ’The Commitments’ første øveweekend. På scenen er fræk arbejdsklasse, Dublin soul og lårklaskende komik.
Det første man bliver mødt med lørdag morgen er et bjerg af pizzabakker, stabler af pastelfarvede kaffekopper og beskidte tallerkner. Det er efterladenskaberne fra en lang arbejdssom og hyggelig fredag aften. Det er – sammen med musik, skuespil, scenografi – dét som musicalen handler om. Det helt særlige sammenhold man får, når man tilbringer endeløse eftermiddage og aftener sammen.
Lørdag eftermiddag. ’The Commitments’ er samlet i festsalen. Stemningen er løssluppen og topmotiveret til første gennemspilning inden premieren. Der er langt til sommerfugle og nervøse maver. Fokus er her og nu. De manglende detaljer og det gode humør. Om seks uger er det alvor, så skal alt klappe. Så skal det sidde i skabet
På scenen viser den irriterende Deco, forsanger i ’The Commitments’, stort komisk overskud. Det nærmeste Nykøbing Falster kommer på Nicolas Bro. Der er glimt i øjet, falden på halen og super timing. Jimmi, bandets manager, binder stykket sammen i læderjakke og pandebånd, mens Joey ’The Lips’ Fagan, trompetisten, charmerer damerne i stramme bukser og store armbevægelser ikke mindst Imelda. Pigerne viser flotte vokaler og masse af fræk, bandende, dublin arbejdsklasse stemning, der skaber en stor del af stykkets energi.
Efterhånden som dagen og stykket skrider frem får bandet mere og mere power. Skuespillernes stemmer bliver højere og mere klare. Sangerne får mere og mere soul og uanset om man er til soul; så er det fuldstændig umuligt at sidde stille og ikke lade sig påvirke. Slet ikke da dagen slutter med et brag af ’Midnigth hour’.
